Nye indlæg

Kategorier

En blog om kunst 

Et projekt til kirkesalen i Lind

29-05-2017
 
Maleriet ”Genopstandelsen”
Af Jesper Nørgaad

Jeg har altid haft en ydmyghed ved at lade religionen strømme ind i
min kunst, og så alligevel har den altid været der. Historierne,
myterne, sagnene, lignelserne og teksterne – har på mange måder formet
min forståelse af os som mennesker og af mig selv som individ. Så
kampene kæmpes mellem det gode og det onde, mellem det ydmyge og det
grådige, mellem det rigtige og forkerte.
Der er i skabelsen af kunsten ”noget” der er større end os selv. I
dag kalder vi det flow og forsøger at forklare tilstanden ud fra en
positiv psykologisk vinkel så det passer med tidens stress og jag, at vi
finder et sted vi kan komme i flow og glemme alt om tid og sted. Der er
i vores tid en kraftig fokusering på individet som skaber af
kreativitet, men jeg tror vi skal se det, som en proces af noget større.
Intet menneske er en ø, intet menneske kan videreføre sig selv eller
genskabe sig selv.
Værket ”Genopstandelsen” blev efter måneder med forskellige tilløb
færdigt påskedag 2017. Det var et nummer af ”Fugees” ”Ready or not” der
skabte forbindelsen mellem mig og værket. ”Ready or not here I come…”
Skikkelser begyndte at rejse sig fra bunden af værkets tolv dele, som
stræbte de mod lyset over dem. Rislen i kroppen - blev til sug i maven.
Jeg var væk i nogle timer, måske flere - hvor musikken, pulsen og
følelserne pumpede afsted. Og pludselig stoppede det, som vinden der
pludselig lægger sig efter en storm. Og foran mig stod maleriet og
insisterede. Det var der og rummet med det blev pludselig helt
anderledes.
Jeg tænkte ikke så meget over værket, før det var der. Sådan er det
som regel, når jeg maler. Jeg fornemmer en form for uro i kroppen og ved
det er tid til at male. Jeg ved stort set aldrig hvad, der skal ske. Kun
at jeg skal male. Siden har jeg tænkt og tænkt over det. Hvorfor?
Forleden gik jeg en tur i Rindplantage og kom til en lysning i
skoven, hvor man havde fældet alle de træer, som havde været en del af
min barndoms legeplads. Træerne virkede anderledes nu, hvor de lå og
tyngede halvdelen af deres tidligere pragt ned mod den jord, som de selv
var vokset op af. Lyset var anderledes nu, hvor deres grene ikke skabte
grøntglødende tage som de plejede. Først tænkte jeg, at det hele var
underligt fremmed nu. Fældede træer i store, tilfældige dynger med grene
og stammer i stikkende i alle retninger. Himlen var helt blå her og
lyset kraftigt, insisterende. Som skulle noget snart til at ske. Mit
blik havde været så fokuseret på lyset, at jeg slet ikke havde kastet et
blik på skovbunden. Men lige der under mig - piblede noget grønt frem
mellem afsavede grene, struttende kogler og den bløde muld. Små træer
strakte sig allerede mod lyset med deres skrøbelige stammer og næsten
papirstynde nåle.
Jeg fik lyst til at grave dem op og tage dem med hjem og passe på
dem i små, kulørte potter til de kunne vokse sig store og stærke, men så
smilte jeg ved mig selv og tænkte, de nok havde større chancer for at
klare sig her, i deres miljø, i deres kredsløb, som nu tillod dem at
vokse mod lyset.
Genopstandelsen er for mig et billede på livets cyklus. Vi rejser os
fra den jord som vi falder på. Vi slår rødder, vokser sammen og skaber i
fællesskaber, grøntglødende tage, som fantasien og livet kan udvikle sig
under. En dag når vi er borte, vil nye rødder vokse og nye rammer for
livet vil opstå…

Kategori: Bloggen
Billedkunstner Jesper Nørgaard | CVR: 27451888 | Knudmosevej 36, 7400 Herning - Danmark | Tlf.: 22408262 | jesper@vendebogen.dk