Nye indlæg

Kategorier

En blog om kunst 

The Big Blue

25-07-2018
Jeg bruger som regel sommeren på at fordybe mig i et projekt eller to - I år har jeg sat mig for at undersøge BLÅ nærmere. Blå har en styrke i sig, som skaber ro i sindet - det er farven på himlen og havet. Nogle beskriver blå som en farve, der får stofskiftet til at sænke sig, som en farve der skaber tillid og selvtillid, som en intelligent og loyal farve eller farven der både kan betyde sorg eller tro.
 
For mig kan blå noget helt specielt. Så snart jeg sætter penslen på lærredet, begynder min fantasi at sprudle med ideer. Og hører jeg musik, går det endnu hurtigere. Og før jeg selv ved, hvad der sker, er blå nuancer igang med at skabe en verden foran mig. I denne sommer vil jeg bruge 20 dage sammen med blå - hvor mange kompositioner eller værker der vil komme ud af det, ved jeg ikke, men jeg ved det allerede nu, at det er en rejse, hvor nye muligheder vil opstå....
 
 
 
“All the Way” 100x100 cm
 
 
 
“The Constant Svimmer”
 
 
 
Fra Northseastudio i Klegod, her kommer mange nye ideer og tanker til live på lærredet.
Og mange af de figurer som dukker op, synes altid at have en dobbelthed i sig eller mere. Det som først ligner en figur, bliver sammen med andre lag til en anden. Men sådan er det vel også med os mennesker. Vi er aldrig helt den samme. Nok har vi en indre kerne af værdier, normer og en tro på noget eller ingenting - men derfra indeholder vi alligevel mange mulige muligheder af os selv - måske er verden, måske er vi - ikke altid som vi synes at være....er det muligt...

Kategori: Bloggen
Billedkunstner Jesper Nørgaard | CVR: 27451888 | Knudmosevej 36, 7400 Herning - Danmark | Tlf.: 22408262 | jesper@vendebogen.dk