Nye indlæg

Kategorier

En blog om kunst 

My Odd Family - a painted human tale

16-02-2019
 
Jeg kan godt lide at fortælle historier gennem ord, tegninger eller malerier.
Med ”My Odd Family” vil jeg gerne skabe en historie på en ny og anderledes måde.
En historie, der tager sit udgangspunkt i ansigterne. 128 forskellige ansigter

En historie, hvor ansigternes fortælling og
indbyrdes relationer bliver op til beskueren at bestemme.

På den måde bliver ”My Odd Family” ikke kun én historie, men en historie, der kan fortælles på tusinde måder.

Alle familiemedlemmerne i projektet har noget på hjertet. De har oplevelser, familier, arv og dna som bestemmer det udtryk, du møder i deres ansigter.

Når vi ser ansigter afkoder vi mere eller mindre automatisk udtrykket og begynder at danne os billeder af, hvem personen er, hvad personen laver og hvilken historie vedkommende har med i bagagen.

Vi ser vores egen historie. Vi ser historier, som vi måske knapt har hørt, men som fangede vores opmærksomhed. Vi ser historier, der på en eller anden måde betyder noget for os.
Og vi ser de historier, som er med til at skabe vores egen virkelighed og forståelse af hvem vi er.
 
Man siger ansigtet er sjælens spejl.
Oplevelser, arv og erfaringer sætter sine spor.
Spor der kan læses i ansigterne.

Vi har alle en historie, vi bærer med os. Vi har vores egen historie, byens, kommunens, landsdelens og landets og verdens historier.

Måske vil en af historierne med ”My Odd Family” være, at vi sammen kan skabe bedre historier i fremtiden, at vi en dag erkender, at vi alle hænger sammen om det projekt, det er at være menneske.

Familiemedlemmerne har engelske navne.
Dels fordi en del af min kunstnerisk bevidsthed foregår på engelsk (fra musik til maleri) og fordi det gør diskussionen oplagt.
Når vi kigger på kortene, bliver vi nødt til at forholde os til hvem og hvad de er på dansk.

På den måde kan fremmedsproget blive en katalysator for det danske sprog, samtalen samtidig med, at vi oplever en distance.
Distancen bliver i dette værk, det fælles tredje, som gør diskussionen lettere og mere nuanceret. Og nye historier kan skrives og sættes sammen på nye måder.
Bogen er åben.

Kategori: Bloggen
Billedkunstner Jesper Nørgaard | CVR: 27451888 | Knudmosevej 36, 7400 Herning - Danmark | Tlf.: 22408262 | jesper@vendebogen.dk